Mademoisells team fortæller dig, hvad der fik hende til at arbejde i magasinet! Noget der kan inspirere dig til din egen skolekarriere!
Hvis du forestiller dig, at jeg havde en lineær rejse, og at jeg ankom til Mademoisell på en logisk måde, vil du stå over for alvorlige skuffelser.
Forbered dig på at opdage et kursus med mange eventyr, hvis absurditet måske i det mindste vil få den konsekvens at vise dig, at uanset hvad dine mål er, er der en måde at nå dem på .
Og dette, selvom du endnu ikke ved, hvilket job du vil udføre; Jeg vil vende tilbage til det.
Fra en "atypisk" uddannelse til en sprogskole
Jeg passerede og fik en bac S (SVT-specialitet), da jeg lige havde fejret min 15-års fødselsdag. Så jeg taler generelt om en "atypisk" skolegang, rapporterer, at jeg sprang over 3 klasser.
Jeg har ikke noget at klage over, jeg havde generelt gode resultater og nysgerrigheden efter at interessere mig for det, jeg studerede i klassen .
I virkeligheden var skolen en rigtig prøvelse, og jeg kæmpede meget på min egen måde.
Jeg blev smidt ud af gymnasiet, jeg havde en periode med skolefobi, kort sagt, jeg var ikke sikker på, at den akademiske verden ville passe mig så meget.
Jeg gik der alligevel, for fra det 3. år vidste jeg, at jeg ville blive spansklærer i mellem- og gymnasiet.
For at vide, hvor jeg skulle hen, søgte jeg råd fra lærere og spurgte mig selv at gennemføre.
Jeg fik at vide om kurserne LEA (anvendte fremmedsprog) og LLCE (sprog, litteratur, fremmed eller regional civilisation), jeg valgte det andet.
Da der er mange virksomheder, der tilbyder dette kursus, stolede jeg endnu en gang på råd fra en lærer, og jeg gjorde University of Avignon til mit første valg uden virkelig at vide, hvad jeg kunne forvente der. .
Det var smukt ❤️
Jeg blev taget uden problemer på trods af mine ret katastrofale karakterer i Terminale, en periode, hvor jeg ikke gik i klasse i 6 måneder.
Det blev ikke vundet, men jeg havde gode påskønnelser og fremragende resultater på spansk . Selv at være i S, tror jeg, det tællede.
Mine første år i spansk LLCER
Først var jeg skuffet over at se, at lektionerne stadig var ret generalistiske og ikke så specifikke som jeg håbede.
I promoen var der mange mennesker, der var der "tilfældigt" eller "som standard", mange talte endnu ikke flydende spansk ...
Kort sagt var det meget tæt på gymnasiet.
Så jeg begyndte at lære uden for klassen, at uddybe, dyrke mig maksimalt .
Over tid blev emnerne i klassen mere og mere specifikke, og jeg fandt den mere specialiserede uddannelse, jeg ledte efter. Bænkene i min klasse er tømt for dem, der ikke var der af lidenskab.
Selvom jeg havde mange problemer med at arbejde med de mennesker, jeg studerede med, gjorde vi flere fremskridt, end vi var i starten.
Undervisningsteamet, et utroligt aktiv på universitetet
Jeg havde et FOR-MI-DABLE undervisningsteam, utrolige undervisere, med lyst til at transmittere og skør lidenskab.
Jeg var på et universitet i menneskelig skala, hvilket helt svarede til min driftsform og i en meget lille forfremmelse.
Lærerne kendte os virkelig individuelt. Dette var det, der gjorde det muligt for mig at gå til slutningen af min licens på trods af 5 måneders indlæggelse og ultra-streng daglig medicinsk overvågning, når jeg forlod.
Okay, jeg gentog karakteren en gang, men jeg prøvede at opleve det som en mulighed for at lære mere . Selv om det ville være en løgn at sige, at det ikke er en fiasko i mine øjne.
Jeg vidste alligevel, hvorfor jeg var der . Det var det, der hjalp mig med at komme overens med de mindre seje øjeblikke i min træning.
Jeg elskede. Jeg var lidenskabelig, alt interesserede mig, jeg ville konstant vide mere . Jeg har læst, set film, deltaget i seminarer, været på udstillinger, lyttet til podcasts, opført skuespil og derefter rejst, når jeg havde chancen.
Jeg gav endda lektioner i stedet og med hjælp fra mine lærere. Hver præsentation var en mulighed for mig at lære så meget som muligt om et nyt emne og videregive min lidenskab, selvom kun en lille smule til de andre studerende.
Kort sagt var jeg grundigt, og studier er min passion.
Det var endda min favorit af året 2018!
Investering ved siden af min spanske licens, min løsning til at nyde mine studier
Det viser sig, at mit store problem under min skolegang var kedsomhed . Og lige så stimulerende som mit miljø er, har sacripan en tendens til at komme tilbage og krybe ind i alle de mangler, der kommer deres vej.
Par det til det faktum, at jeg ikke er i stand til at forblive ledig, og du vil opdage, hvad der gjorde mig glad i 4 år: studenterforeningerne.
Jeg blev involveret i min L1 (første år af bachelorgrad) i mange foreninger og på alle niveauer: fra salg til en BDE-aften til møder for at forsvare de studerendes materielle og moralske goder i ministerier.
Jeg talte om denne forlovelsesoplevelse i denne podcast (jeg var BABY ?)
Det var her, jeg mødte flest mennesker, og det var her, jeg lærte mest . Jeg har dablet i alt og mestret evner, som jeg aldrig engang ville have hørt om uden det.
Jeg har mødt mennesker, der har spillet vigtige roller i mit liv og i min konstruktion, som jeg aldrig ville have krydset tilfældigt.
Udover alt dette havde jeg et studenterjob inden for min institution: Jeg arbejdede i vejledningstjenesten, hvor jeg bød og henviste studerende, gymnasieelever og enhver anden person, der havde brug for information. og rådgivning.
Det var meget lærerigt at forstå, hvordan videregående uddannelser fungerer i Frankrig og andre steder.
Hvordan jeg mødte "pigerne fra Mademoisell" takket være studenterforeningen
Det er takket være foreningen, at jeg mødte Clémence Bodoc, chefredaktør for Mademoisell.
Jeg arrangerede en begivenhed inden for universitetet for at fremme lighed og tolerance. Da jeg organiserede dette alene, fortalte jeg mig selv, at jeg ville benytte lejligheden til at nyde det , og jeg besluttede at invitere Mademoisell, som jeg fulgte flittigt, til at deltage.
Lang historie kort: Jeg måtte insistere meget på at få nogen til at komme, men det lykkedes mig endelig at overbevise Clémence, som jeg derfor var vært for i to dage i Avignon. Det var ved denne lejlighed, vi virkelig diskuterede.
Det var en enorm forelskelse !
Hun fortalte mig, at det ville være sejt, hvis jeg lejlighedsvis tog en praktikplads med mad, og jeg huskede informationen og lod den modnes.
I mellemtiden mødtes vi igen, så jeg endte med at beslutte mig og lave en måneds praktik i redaktionen. Det gik rigtig godt, hun og Fab tilbød at komme og arbejde på mad.
Og ... jeg sagde nej.
Den bedste måde at få et job på mad's, er det ikke?
Jeg fortsatte med at skrive til mademoisell for min egen fornøjelse, mens jeg fortsatte mine studier (bogstaveligt talt fordi jeg skrev i klassen) (gør det ikke).
Jeg ønskede at afslutte mine studier, før jeg overvejede denne mulighed. Jeg havde også opdaget en passion for forskning , og nu ville jeg til sidst gå til doktorgraden.
Og så ved at tænke over det fortalte jeg mig selv, at jeg var i 3. år af licensen med ærlige chancer for at validere det, at jeg var ung, og at hvis jeg ville genoptage studier senere, selv om 5 år gammel, ville jeg være i en rimelig alder sammenlignet med mine fremtidige klassekammerater.
Og så 19, det er en stor alder at droppe alt og prøve ting , selv i den anden ende af Frankrig, selvom det er skræmmende, især hvis det ikke er en del af planen.
Så det endte med at jeg ringede Clem tilbage, udvekslede med hende og Fab, og jeg kom tilbage til en 3-måneders praktik og udnyttede min studerendes status, idet jeg vidste, at praktik sandsynligvis ville føre til en CDI.
- Vil du arbejde her?
- Nej tak kys ciao.
- ...
- Fru, men nej det var en vittighed.
- Ptdr du er dum!
Et bim, badaboum, 3 mois plus tard, je signais un C.D.I. chez mad ?.
J’ai su entre temps que j’avais obtenu ma licence, donc j’ai pu rester à Paris avec l’esprit tranquille.
« C’est quoi exactement, ton taf, chez mademoisell ? »
Bon, à présent, il s’agit de définir ce que je fais chez mad, comment j’en suis arrivée à ces missions, qui sont bien entendu tout à fait en lien direct avec les études que j’ai faites.
Quand je suis arrivée, je suis rentrée au sein de la rédaction, dans le pôle actu/société/témoignages.
J’étais également là pour soutenir Clémence, rédac cheffe, au quotidien.
- Ah mdr t’es vraiment venue en fait !
Accessoirement, j’aidais régulièrement aux relectures « zéro fautes » des articles, rapport que tout de même j’ai fait des études de langue, et donc de grammaire (ok c’était la grammaire espagnole, mais bon).
J’ai très clairement passé un deal avec Clémence sur ce que j’avais envie de retirer de cette expérience.
Je voulais - je veux - absolument apprendre, le plus possible, dans le plus de domaines possibles. Je sais que je ne resterai pas ici éternellement, alors autant m’y enrichir vraiment !
De fait, j’ai assez vite pris d’autres missions. Je suis notamment responsable du référencement web (SEO, pour les intimes), qui permet à mademoisell d’arriver le plus haut possible dans les suggestions de Google.
Un concours de circonstances provoqué mon passage, initialement temporaire, à la régie commerciale de mademoisell.
Je m’occupais là-bas de l’opérationnel, c’est-à-dire que je faisais en sorte que tous les partenariats que nous avions mis en place se déroulent correctement.
OUI BIEN SÛR CE PARCOURS EST TOUJOURS LOGIQUE ET LINÉAIRE ???
La seule mission que j’ai gardée de la rédaction était le SEO, même si je continuais à écrire quand j’avais quelques minutes, parce que j’aime ça.
Mon envie de faire le plus de trucs différents possibles chez mademoisell
Bim, nouveau concours de circonstances, et quelques mois plus tard, me voilà en charge des partenariats dans le milieu de la littérature, notamment.
Je m’occupe à présent de démarcher des maisons d’édition, pour trouver de chouettes livres dont te parler et au passage financer mademoisell (et Rockie !).
En plus de cela, je produis la plupart du temps moi-même les contenus que je vends, ce qui me permet d’avoir un pied à la régie, et d’en garder un à la rédaction.
Tu as dû comprendre en lisant les précédentes lignes, je n’aime pas me cantonner à une seule mission. Si celle-ci occupe le gros de mes journées de travail, lorsque je peux filer un coup de main ailleurs, je le fais.
Je continue donc à écrire, suis toujours responsable du SEO, et si j’ai le temps de relire et corriger un article je m’en fais une joie.
Grâce à Louise et Doro, j’ai aussi appris à mixer pour les Grosses Teufs mademoisell ! Une nouvelle expérience incroyable et incroyablement impromptue, aussi.
Et c’est stylé
Et la suite, chez mademoisell ?
Je serais incapable d’avoir juste des fonctions limitées sur une longue durée. J’ai besoin de changement. Alors, forcément, j’ai envie de découvrir d’autres aspects de la boîte.
Je sais que quand je maîtriserai ce que je fais actuellement, quand j’aurais un peu fait le tour, j’aurai besoin de renouveau.
J’espère poursuivre cet apprentissage perpétuel et tenter de nouvelles choses au sein de mademoisell encore quelques temps. J’espère pouvoir m’y former, et apporter aussi tout ce que j’ai à donner.
J’espère transmettre mon savoir et les compétences que j’acquiers à celles qui prendront la suite.
Mon objectif est toujours d’être chercheuse à l’université, et je crève d’envie de reprendre mes études là où je les ai laissées. En même temps, je sais que peut-être d’autres opportunités et d’autres passions se présenteront à moi.
Ma conclusion, c’est que je ne suis pas « arrivée » chez mademoisell : mon parcours est loin d’être fini.
En toute honnêteté, ça n’a même jamais été vraiment un objectif, plus une succession d’heureux hasards et d’opportunités saisies. mademoisell sera une étape de mon parcours, qui je l’espère me mènera loin. La suite, on verra bien !
