Sendt den 27. januar 2021
Insta historieI flere måneder, hver anden uge, vil du se på Mademoisell portrætter af Instagrammers og Instagrammers, som du måske eller måske ikke kender.
10 personligheder, der ikke nødvendigvis er Instagram-stjerner, men bare enkle mennesker med en overvældende oplevelse med en besked at komme igennem eller originalt indhold at tilbyde.
Hvem er de bag likes og K'er på det sociale netværk ? Hvordan kom de derhen? Hvad er deres budskab?
Jeg vil prøve gennem disse 10 portrætter for at få dig til at opdage det og måske få dig til at følge dem.
Men frem for alt håber jeg at få dig til at ønske dig selv og udtrykke dig frit som dem og dem!
Find de portrætter, der allerede er offentliggjort
- Roro den stærke, nu quadriplegic, taler om glæde, virilitet, kærlighed ...
- Angelo fra @balancetapeur, sårbar UFO fra Instagram
- Oplev @lafillequiadestaches, selvkærhedsforhandler på insta
- Når kampen mod kræft inspirerer et engageret brand
- Hvorfor bryder jeg tabuet med assisteret reproduktion på Instagram
- Sort, immigrant, handicappet ... Jeg havde så mange grunde til at skrue op i mit liv!
- Jeg tatoverer "3D" brystvorter, blander kunst og selvværd på Instagram
- Romain Costa frigør LGBT + -samfundets stemme på Instagram
- Med Make My Lemonade dyrker jeg glæde på Instagram
Hvis du værdsatte disse portrætter og de værdier, der formidles af disse kvinder og mænd på Instagram, vil jeg møde dig på siden No Pressure by Instagram, en overraskelse venter dig!
Mousserende. Entreprenør. Bemærkelsesværdig.
Gaëlle er en af figurerne i kroppens positive bevægelse, og vi kan endda sige, at hun var en af forløberne, da hun begyndte at blogge for mere end 12 (!) År siden.
Hun er 37 år gammel, er af beninesisk oprindelse, voksede op i Senegal og studerede jura i det nordlige Frankrig, inden hun ankom til Paris.
Internetindholdsskaber, blogger, modedesigner til kvinder, der har former ...
Gaëlle fortalte mig om en lille del af sit liv som en sort kvinde, der klæder sig i størrelse 56, og virkningen af tøj og Internettet på hendes accept af sig selv .
Gaëlle Prudencios afrikanske rødder
Gailles forældre er beninese, men voksede op og boede i Senegal, og det samme gælder hende:
”I lang tid overvejede jeg selv, at jeg var mere senegalesisk end beninesisk.
Indtil jeg opdagede Benin, da jeg oprettede mit tøjmærke: det var en ganske indledende rejse at gå tilbage derhen.
Jeg ankom til Frankrig kl. 18, da jeg dimitterede fra gymnasiet for at fortsætte mine juridiske studier. Jeg bosatte mig i Douai i Nord-pas-de-Calais, og jeg blev i Norden i 7 år.
Lille pige, jeg ved ikke nøjagtigt, hvad jeg ville gøre senere, jeg ved bare, at jeg på et tidspunkt tænkte for mig selv, at jeg ville være ungdommer .
Sandsynligvis fordi mine forældre blev skilt, og jeg var overbevist om, at det var den unge dommer, der håndterede adskillelserne (når det slet ikke var tilfældet). "
Endelig, efter at have studeret socialret og arbejdet i et par år i Human Resources, beslutter Gaëlle at flytte lidt væk fra marken for at tjene til livets ophold som aktivist:
”Hvad der er sjovt er, at vi på engelsk siger fortaler for at tale om at tage stilling, om at være aktivist.
Selvom jeg ikke arbejdede i loven, holdt jeg afslappet fast på denne advokat ting sammenlignet med hvad jeg formidler om kroppen positiv.
Da jeg lavede min speciale, var det emne jeg valgte: Vægten af optrædener i det professionelle miljø: er fedme en kilde til diskrimination?
Jeg havde brug for at udtrykke mig om dette emne allerede på det tidspunkt, men det var meget lille, meget ung.
I dag har jeg en platform, og på den taler jeg for flere mennesker, for tilfældigt gør vi ikke så meget.
Mange kvinder, der fortaler kroppen positiv, har været usynlige , og der er fortsat meget aggression omkring forskellige menneskers udseende.
Så i sidste ende, når jeg taler op og bliver, fører det mig til at være på advokatens side. "
At forlade Senegal betød også, at Gaëlle skulle løsrive sig lidt fra beskedenheden i den afrikanske kultur, hvor hun endelig følte sig trængsel.
For endelig at udtrykke sig, åbne op, tale om intime emner, der tidligere var tabu for hende.
Med næsten 43.000 abonnenter på Instagram, hendes blog og hendes brand lever Gaëlle nu af sin aktivitet på Internettet.
Men mellem den 20-årige unge kvinde, der landede i Frankrig, og den tillidsfulde chefdame, der blev inviteret til Elysee-paladset i begivenheder på de afrikanske diasporas, har der været en sti.
Mode, en vektor af komplekser og selvtillid for Gaëlle Prudencio
Mode, Internettet og alt, hvad det omfatter, var terapi for Gaëlle.
Fra hendes vægt, kropsskam og grossofobi, hun led, resulterede hendes første skridt på Internettet:
”Jeg har altid kostet meget, siden jeg var 12 år og endda før. Jeg lavede en masse yo-yoing, og omkring 20 år troede jeg, det fungerede ikke.
Jeg forsøgte at tabe, jeg tog det igen, jeg vidste ikke, hvorfor jeg spiste, hvorfor det ikke fungerede, da jeg havde viljen ...
Så på et tidspunkt tænkte jeg for mig selv, at det ville være godt at gøre det på en anden måde og bare acceptere mig selv som jeg er , og indarbejde det faktum, at det måske bare var min kropstype.
Når jeg ser min familie på min fars side, er mine onkler og tanter ret høje og fede, så jeg besluttede at stoppe med at kæmpe mod min natur.
Og så indså jeg, at hvad der virkelig gav mig problemer med min vægt, var at kunne klæde mig på .
Andres blik på mig var vanskeligt at styre.
Det hele skete, da internettet begyndte at udvikle sig, så jeg skulle derhen for at se efter, hvor jeg kunne klæde mig, hvor jeg kunne finde pænt plusstøjstøj, hvor jeg kunne føle mig godt ...
Og jeg stødte på nogle onlinesamfund, hvor der var kvinder, der var fede og smukke på samme tid.
Det var ikke modstridende, de var ikke smukke "for fede mennesker", de var bare smukke, punktum .
De sendte dagens tøj, masser af billeder, og der var meget velvilje i kommentarerne.
Jeg ville også have denne form for velvilje, som jeg ikke havde haft i skolen og i mit følge.
Jeg havde brug for de ting og tilfældigt den slags godkendelse. At se, at der er mennesker som mig, der er gode ved sig selv, det fik mig til at føle mig godt.
Jeg sendte mit første billede den 22. oktober 2007 på en blog, som jeg oprettede via en platform, Vive les rondes, som hjælper mange kvinder.
Og da jeg gik sammen , begyndte jeg at dokumentere rejsen til en ung kvinde, der lærte at acceptere sig selv gennem tøj .
Jeg lavede en masse tom påklædning, tøjpunge, jeg delte gode tip, hvordan jeg klædte mig i plusstørrelse ...
Takket være alt dette mødte jeg kvinder, der klarede sig godt med deres overvægt, som havde et helt normalt liv, som ikke var dem, vi ofte skildrede i medierne.
Alt dette skabte virkelig min identitet og min plads i samfundet i forhold til min krop og ud over det. "
Dressing har længe været synonymt med kval for Gaëlle. Fra denne forhindringsbane blev hendes afstand fra modeverdenen født:
”Min kærlighed til tøj kom med bloggen med dette ønske om at klæde mig på. Før kunne jeg ikke finde tøj i min størrelse, det var besvær.
Jeg har for eksempel en størrelse 43, og jeg husker, at jeg tilbragte timer på markedet i Dakar med min mor på udkig efter et par sneakers ...
Lille piges sko på min alder eksisterede ikke i min størrelse. At tage mine sko på, at klæde mig på var alt kompliceret .
Ellers ville jeg gå til skrædderen, men jeg havde aldrig de små kjoler i starten af skoleåret som alle andre.
Pludselig havde jeg mistet interessen for tøj lidt, og det var ved at oprette bloggen, at den kom tilbage. Jeg ville føle mig smuk og finde noget attraktivt ved mig.
Jeg fandt ud af, at tøj kunne tilføje det lille ekstra noget, at med en kunne udtrykke sig, udtrykke ens stil, ens identitet, ens ønsker, ens humør. "
Alligevel voksede Gaëlle op i et miljø, hvor mode havde en vigtig plads:
”Mode har også altid været en lille del af mit liv, fordi min mor var syerske i lang tid , så hun syede vores tøj til os.
Jeg kan nogle gange se det tøj, hun lavede til os ... hun brugte det samme stof til min bror, min storesøster og mig, så vi havde alle det samme tøj!
Et elle aimait bien faire coudre des boutons en forme de bonbons dessus.
Ma grande sœur aussi, qui est décédée quand j’avais 12 ans, son rêve était de devenir designer.
Elle était très créative, elle faisait des vêtements en crochet, elle allait dans les friperies, elle customisait des vêtements, etc.
Donc ça toujours été là. Mais c’est plus tard que je me suis fait ma propre formation. »
Parler de body positive quand on est une femme noire et grosse en France
Par curiosité, j’ai demandé à Gaëlle si elle avait vu une différence dans le regard des autres entre sa vie en France, et son enfance et son adolescence au Sénégal :
« La différence c’est que quand je vivais au Sénégal, ma seule différence était d’être grosse.
Quand je suis arrivée en France, j’ai découvert une autre différence dont je n’avais pas du tout conscience, c’est que je suis une femme noire.
Je dis souvent que j’ai découvert en France que je suis noire !
En plus moi je cumule : je suis une femme, je suis noire, je suis grosse, j’ai les cheveux crépus, c’est beaucoup d’un coup.
Moi quand je sors de chez moi, je suis Gaëlle, point. Mais quand j’arrive dans les transports je réalise qu’on me regarde.
Pendant très longtemps je voyais mal ces regards-là, je me disais qu’on me jugeait parce que j’étais différente, que les gens avaient forcément un regard malveillant.
En fin de compte aujourd’hui quand je constate qu’il y a ce regard sur moi, la première chose que je me dis c’est qu’ils sont surpris, parce que mine de rien, des comme moi, ici il n’y en a pas beaucoup.
La différence je l’ai vu là, dans tout ce que je représente et qu’on n’a pas l’habitude de voir dans l’espace public français. »
Le body positive , on en entend beaucoup parler depuis quelques années. C’est presque devenu une mode, mais pour Gaëlle, ambassadrice de ce mouvement depuis plus de 12 ans, c’est pour le mieux :
« Parler d’acceptation de soi, c’est ce que j’ai toujours fait, depuis que j’ai commencé, et ça a vraiment été un chemin.
Ce qui est important pour moi c’est de montrer que ce n’est pas un truc qui est inné d’apprendre à s’accepter, s’aimer, prendre confiance en soi.
C’est comme un muscle qu’on doit tout le temps travailler. Pour moi le body positive c’est s’accepter, mais aussi accepter les autres.
C’est assez difficile pour moi d’entendre quelqu’un qui se dit body positive mais qui n’arrive pas à voir la beauté dans tous les corps.
Moi c’est vraiment sur ça que je m’exprime, le fait qu’on est toutes et tous beaux, mais qu’il y a des personnes qui sont plus au courant que d’autres.
Et à partir du moment où on arrive à intégrer qu’on est beau, s’ouvre un grand boulevard, et on est libéré d’un truc, on peut avancer sur d’autres sujets.
Je suis très contente que le thème soit maintenant dans toutes les bouches, et parfois repris de façon assez maladroite dans le marketing.
C’est important qu’on puisse avoir des phénomènes de mode, qui vont permettre que les conversations entrent naturellement dans nos vies.
Je pense qu’il y a 5 ans, on ne m’aurait jamais vue sur une campagne pour MAC par exemple, et aujourd’hui j’ai déjà fait plusieurs opés avec cette marque.
On n’aurait pas vu une fille comme moi avec mes dents du bonheur dans une pub.
Donc c’est bien qu’il y ait cette conversation, et au fur et à mesure j’espère que ça deviendra normal, et qu’on n’aura plus besoin d’étiquette.
Mais pour l’instant il le faut, il faut qu’on le rappelle, parce que derrière nous il y a plein de petits jeunes qui ont besoin qu’on leur donne les armes. »
S’engager pour la mode grande taille en créant sa marque de vêtements
Il y a deux ans, Gaëlle a créé sa marque de vêtements en wax, Ibilola, qu’elle voit comme son engagement pour la mode grande taille, et qui représente énormément pour elle :
« Ibilola c’était le nom en Yoruba de ma grande sœur qui est décédée. Cette marque c’est d’abord un hommage à elle et à cette volonté qu’elle avait d’être designer.
Le jour de son enterrement, une de ses amies a lu un texte et a dit « je garderai toujours l’espoir de m’habiller en Prudencio un jour ».
Ma marque est symbolique par rapport à ça.
J’ai choisi le wax parce que c’est un tissu super coloré, avec lequel on ne passe pas inaperçu.
J’aime bien dire que je prends position avec mes choix vestimentaires, et quand on porte une pièce Ibilola, on dit aux autres qu’on est là, qu’on ne peut pas nous louper, même si on essaye de nous rendre invisible.
Ibilola est aussi pour moi une opportunité de pouvoir mettre en avant la créativité africaine. Je crée mes collections au Bénin, je travaille avec un atelier où il n’y a que des femmes, je booste le continent comme je peux.
J’ai lu un jour que on n’a pas besoin de vivre sur le continent africain pour pouvoir l’aider, le plus important, c’est de travailler pour lui.
Donc voilà, je fais des ponts entre toutes mes vies, parce que c’est vraiment mon histoire qui est transmise comme ça, grâce à Internet. »
Se rapprocher de sa communauté grâce à Instagram
Son inscription sur Instagram fin 2021 lui a permis de toucher absolument toutes les catégories de personnes, et de sortir du microcosme de la plateforme Vive les rondes .
Gaëlle est notamment à l’initiative du hashtag #FrenchCurves depuis 2021, qui réunit une communauté de femmes qui conjuguent le style et la beauté au pluriel.
Elles partagent régulièrement leurs looks avec le hashtag, et il y a aussi des thèmes de challenges où chacune peut soumettre un look.
L’idée est d’inspirer les autres et montrer que la mode n’a rien à voir avec une histoire de taille : un challenge body positive pour donner une vision positive des corps différents dans l’espace public.
Au moment où j’écris, ce hashtag contient plus de 34 500 publications !
Grâce à l’immensité du réseau social, Gaëlle envoie aujourd’hui ses pièces Ibilola jusqu’en Chine et en Arabie Saoudite. S’inscrire sur le réseau social l’aide aussi au quotidien à se rapprocher de sa communauté :
« Quand je me suis inscrite sur Instagram, c’est encore un autre monde qui s’est offert à moi, parce que pour le coup je touchais des gens qui venaient vraiment de partout.
C’est ce qui est génial, il n’y a pas de frontière, je peux toucher n’importe qui.
Instagram m’a aussi permis d’être plus proche de ma communauté, parce qu’avec le blog, au fur et à mesure des années malheureusement, il y a moins de gens qui lisent.
Les photos et les stories notamment m’ont permis de pouvoir partager, mais aussi échanger.
J’adore faire des sondages, des questions, c’est le moment où je me rends compte de pourquoi les gens me suivent, ça me permet de pouvoir prendre la température. »
Gaëlle est fidèle à elle-même, transmet ses réflexions, son chemin, et son assurance sur Internet depuis plus de 12 ans… et elle n’est pas prête de s’arrêter !
