Nogle beviser er undertiden kontroversielle, når det skal være konsensus.
For eksempel: Fatal = atomgeni.
Der er du ikke behov for at smøre din stingray for at passere kebaben. Når det er godt, er det godt. Og der er ingen grund til at udsætte.
Jeg ved: I mine anmeldelser, især i hot Kalindi, har jeg en tendens til at rose film, der er enstemmige med kritikerne og generelt offentligheden. Forfatterens film for det meste, som giver stolthed plads til intelligens og kreativitet.
Men ligesom Double-Face har jeg ... en dobbeltsidet (wow) mere overskyet og frem for alt mindre antaget.
Jeg kan godt lide dumme film.
Af dem, der ikke har nogen grænse for at fremsætte middelmådige vittigheder, skøre intriger og CRAZY situationer.
For nylig havde jeg en åbenbaring: den dumme film kan være meget kvalitativ.
Tag for eksempel værkerne fra Sacha Baron Cohen: nogle af dem er strålende, mens de går meget langt i dristig humor , skoledreng og homofobe / racistiske klichéer.
For mig er Fatal sådan.
Med en nutty social besked pålægger Michaël Youns første film ved sin kontrollerede noget kombineret med en næsten elskværdig uhøflighed.
Du har aldrig set det? Eller fandt du det dårligt? Lad mig prøve at skifte mening.
Fatal (af Michaël Youn), hvad handler det om?
Fatal (Bazooka) er en rapper, der har storhedens galskab. Hos ham er alt uforholdsmæssigt stort, fra hans (kvinder) springvand, der hælder champagne ud til hans fester, inklusive hans menneskelige forhold.
Med sin partner Athena Novotel (huhu), en høj og sublim blondine, der elsker dyr lidt og penge meget, fører han et bling-bling-liv.
Kun ... Fatal er ikke den, han hævder at være. Absolut ikke født i en ghetto, men snarere under den ærlige sol i Haute-Savoie, midt i græssende køer og andre blædende geder, var han ikke oprindelig en gangsta.
En detalje, som han er forsigtig med ikke at afsløre for verden, for optaget alligevel til at synge sit slogan: Number Uno.
For ja, Fatal er først overalt og har til hensigt at forblive det. Men det var uden at tælle udseendet af Chris Prolls, en grøn sanger og lidt subversiv, der frarøver ham sit yndlingssted hos offentligheden og hans pladeselskab.
Dødelig tumler hurtigt. Efter uacceptabel opførsel ved Music Awards for musik fyres han, ødelægges, og hans pige forlader ham.
I bunden af hullet, og uden penge, beslutter han at genoprette forbindelse til sine rødder og vender tilbage for at bo hos sin mor i Haute-Savoie.
Dødelig, fjollet og klog på samme tid
Fatal, det er meget dumt. Men klogt dumt!
Tag Music Awards-scenen for eksempel: hver af portrætterne af "sangere" parodierer de typer stjerner, hvis hits afspilles gentagne gange i radioen.
Ægte satire fra musikscenen blandet med selvspott, Youns film er dristig og det føles godt.
Fatal blev født på Morning Live
Længe før de invaderede biografer var Fatal først en radiokarakter, der blev oprettet i 2002 under Morning Live.
Et show, hvor Michaël Youn forbitrede folk, hvad enten det var forbipasserende eller hans ekskæreste, der skreg nøgne røv i megafoner.
I BUND OG GRUND.
I løbet af denne morgen havde han stadig nogle interessante ideer. Blandt dem rapperen Fatal Bazooka , som efterfølgende udgav flere singler, herunder en med Pascal Obispo og en med Yelle (Parle à ma main).
Nogle har gennemlevet årene som Crazy din balaclava, et mesterværk for Herren.
Fatal, en tung gæst
En af Fatals akolytter er hans træner, der er slået lejr af Jerome Le Banner. Har du aldrig hørt om ham? Lad mig tænde din lanterne.
Jerome Le Banner er en kickboxingmester , der bryder ansigter med korte arme på en professionel måde.
Rollen som big beefy, som han tager i filmen, er derfor ikke så langt fra virkeligheden. Det er imidlertid umuligt at vide, om hans hjerte er så ømt som i Youns fiktion.
Fatal, en anti-sexistisk film?
Ifølge mine kolleger fra Allociné-siden ville Michaël Youns ambition have været at fordømme sexismen med rap og hip-hop-klip, som fjernsynet feeds os med.
Det holder!
Hvilke film blev Michaël Youn inspireret til Fatal?
I et interview givet i 2021 erklærer kunstneren med tusind kasketter:
”Jeg vil gerne have, at filmen ligner komedierne fra Ben Stiller eller Peter og Bobby Farrelly. Dette er mine indflydelser. "
Smukke inspiration, kort sagt. Og efter min mening har Fatal intet at misunde komedierne fra Ben Stiller. Vi finder også en lille Zoolander i denne franske musikalske satire!
La célébrité déchue était déjà un thème affectionné par Ben Stiller dans son film culte. Michaël Youn n’a pas à rougir de sa version made in France , qui s’en inspire visiblement sans jamais la copier.
Bref, même si la critique a été impitoyable avec le cinéaste, mon avis demeure inchangé. Fatal est un vivier à idées (inégales, mais bon) qui ne prétend pas faire dans la dentelle mais pose ses grosses couilles chromées sur la table.
En tout, le film aura rapporté quelques 10 millions d’euros au box-office et marqué un joli lot de téléspectateurs dont Mymy et moi, qui ne perdons jamais une occasion de chanter Pédo file .
