Tiden flyver i hurtigt tempo ...
Her. Hvis du har brug for nogen til at sparke tingene op, kære læser, tøv ikke med at kontakte mig.
Men i mellemtiden, da tiden har fløjet så hurtigt, er året forbi. Det er derfor tid til at gøre status. Hvad var de bedste film i 2021?
Arvelighed, af Ari Aster
Du ved måske, hvis du ofte læser denne kolonne: Jeg er en elsker af gyserfilm.
Jeg ser alt, hvad der kommer ud i genren. ALLE. Selv korte film lavet af teenagere, der har et budget på € 4.
Men når forventningerne er høje, er skuffelser det også. Nogle gange overgår nogle af mine forventninger dog, og så er der glæde på alle niveauer ...
Hérédité traumatiserede Sundance-festivalbesøgere i januar sidste år. Nogle er endda gået så langt som at kalde det "den mest uhyggelige film i dette årti".
Så jeg kunne ikke gå glip af det og gik for at opdage det i teatrene, så snart det blev frigivet.
Dommen var endelig: det var bomben, den rigtige! Klik på denne video, hvis du vil vide min mening:
Arvelighed er historien om en familie, der opdager flere og mere skræmmende hemmeligheder om dens slægt. En uhyggelig arvelighed, hvorfra det synes umuligt at flygte ...
BlacKkKlansman, af Spike Lee
Inspireret af en sand historie svinger BlacKkKlansman forsigtigt mellem thriller og politisk film. Udgivet i 2021 tjente Ron Stallworths erindringsbog som grundlaget for Malcolm X-instruktørens nye film.
Det var forbløffende, at Hollywood endnu ikke havde benyttet sig af denne historie, så skør den er og værdig til de største fiktioner.
I BlacKkKlansman er John David Washington og Adam Driver Ron Stallworth og Flip Zimmerman, to politibetjente, der på en mission infiltrerer KKK's rækker.
Præsenteret på Cannes Film Festival blev filmen efterfulgt af en tale af Spike Lee inde i det legendariske auditorium i Grand Théâtre Lumière.
Filmskaberen svingede to udstrakte hænder og bar messingknogler. På den ene kan vi læse KÆRLIGHED, på den anden hader.
Spike Lees "BlacKkKlansman" bringer publikum på Cannes-festivalen op med deres kommentarer med Trumps Amerika https://t.co/gf528hZB1R pic.twitter.com/ZbYn86yRYZ
- Los Angeles Times (@latimes) 15. maj 2021
Henvisning til The Night of the Hunter af Charles Laughton (bedste film)? At gøre det rigtige fra Spike Lee selv?
Eller simpelthen dualiteten hos den mand, der har problemer med at vælge sin lejr mellem godt og ondt, kærlighed og had?
Åh nej, denne mand er så kompleks, men så spændende ...
Vil du vide min detaljerede mening om denne GENIE-film så sjov, som den er hensynsløs og nødvendig? Her er det i video:
Annihilation af Alex Garland
Da det ramte teatrene den 23. februar i De Forenede Stater, skabte Annihilation ophidselse.
The Guardian taler om det som "en af årets bedste film", mens tilskuerne afslører for tv-kameraerne: "det efterlod mig målløs", "en bluffende film".
Jeg er 100% enig i disse anmeldelser. Lige så meget af ovennævnte grund som for den spektakulære side af konvolutten.
Annihilation tilbyder sig fra de første minutter fantastiske specialeffekter, der understøtter den næsten mere drømmeagtige end mareridtlige dimension af sætene.
Hvert billede er pænt, hvert skud er sublimt. Intet overlades til tilfældighederne, fra skiftende dyr til landskaber og karakterernes indadvendte vandring.
Annihilation, en fascinerende synopsis
Natalie Portman lejrer Lena, en højtuddannet biolog og tidligere militærmand. Hendes mand har været savnet i et år, og ingen kan give hende den mindste information om hendes potentielle positionering.
Ser du, hendes mand er også soldat.
Da han endelig vender tilbage, begynder han at lide af en mærkelig lidelse, der får ham til at hoste alt sit blod.
For at løfte sløret for, hvad der skete med sin mand, deltager Lena i en tophemmelig mission i et område, hvor et mystisk og uhyggeligt fænomen spreder sig langs de amerikanske kyster.
Området, hvorfra hendes mand vender tilbage.
Da de var der, led alle kvinderne på ekspeditionen af alvorlig desorientering. De opdager hurtigt, at de skabninger, der hjemsøger stedet, har gennemgået betydelige ændringer.
På trods af landskabernes skønhed hersker faren . De ved det. Det kan komme overalt, men også fra sig selv ...
Kom nu, jeg har haft nok snak, kære læser. Jeg efterlader dig med mine lækre kolleger og deres yndlingsfilm fra 2021.
Parvana, af Nora Twomey
Hej det er Mathilde!
Jeg er nødt til at fortælle dig om Parvana, for det er længe siden jeg havde taget et sådant slag i biografen. Og alligevel, små juveler og andre vidundere, så jeg nogle i år.
Parvana er en animeret film, hvor alt er vellykket: tegningerne er storslåede, dubbingen er en succes, historien tager mod, alt sammen i en atmosfære af subtil og sublim poesi.
Historien er om en ung pige, Parvana, 11, der voksede op i Kabul under krigen.
Mens hans far sendes i fængsel, er der kun kvinder tilbage i hans husstand. Men i dette klima har de hverken ret til at bevæge sig uden mænd eller arbejde.
For at lade hendes familie overleve, beslutter Parvana at skjule sig som en dreng med den faste hensigt at beskytte sin familie og befri sin far. I et drømmeagtigt univers, i slutningen af barndommen, vil hun kæmpe mod alle odds.
Uden tøven er dette en af de bedste film i året.
Ring til mig ved dit navn, ved Luca Guadagnino
Hej det er Marie!
Kald mig ved dit navn fangede mig overrasket. Jeg var på en langdistanceflyvning, på kanten, fordi jeg var ved at opleve min første solo-tur.
Jeg forventede ikke at blive fanget i poesien og sløvheden fra italienske somre, da filmen startede på den lille skærm.
I denne nugget af følsomhed, der afgrænser opvågningen af Elios unge kærlighedsforhold med en amerikaner, der kom på arbejde for sin far, tog jeg det hele hjertet.
Jeg blev der for dets rørende lydspor, dets søde præstation som en diabolo på terrassen og dens unikke intime historie.
The Shape of Water af Guillermo Del Toro
Min yndlingsfilm fra 2021, for mig Juliette des Témoignages, var The Shape of Water udgivet i Frankrig i februar.
Det markerede Guillermo Del Toros tilbagevenden , en instruktør med en overfyldt fantasi, som jeg elsker meget.
Efter Elisas eventyr (spillet af Sally Hawkins) mindede en stum medarbejder i et mærkeligt laboratorium, der møder et ujusteret og martyreret monster, mig hvorfor jeg elsker fortællinger og kærlighedshistorier så meget.
Guillermo Del Toro har formået at skabe et kødeligt og romantisk forhold uden voyeurisme og skabe følsomme karakterer og mere komplekse, end de ser ud til.
Jeg tænker især på "skurken" i filmen spillet af Michael Shannon , bestemt fuld af talent.
The Incredibles 2, af Brad Bird
Hej, det er Mymy!
Dobbelt fornøjelse med denne film, der ud over at være en meget flot spillefilm formår at være en efterfølger, der ikke skuffer, når jeg har ventet næsten 15 år!
Incredibles 2 bevarer charmen ved det første opus , det teknologiske spring er tydeligt, og handlingen er moderniseret med et meget moderne blik på maskulinitet.
Pixar hat!
Bonhomme, af Marion Vernoux
Det er Mymy igen!
Ah, Bonhomme . Skal jeg stadig vise dig denne film? Jeg fortalte dig så meget, da det kom ud ...
Bonhomme fik mig til at gå fra latter til tårer, fik mit hjerte til at slå, omrørte mine tarme, gav gåsehud, fik min hjerne til at ryge. Bonhomme er en ode til kærlighed, da få findes.
Og Bonhomme tillod mig at optage Boys Club of Nicolas Duvauchelle . Så klart, jeg elsker denne film !!
Ghostland, af Pascal Laugier
Hej, det er Caro!
D’habitude j’aime pas les trucs glauques, et je préfère les films d’horreur quand ils sont marrants. Mais c’était la période d’Halloween et je voulais me mettre dans l’ambiance.
J’ai donc regardé Ghostland.
C’est l’histoire d’une jeune femme qui a vécu un épisode traumatisant lorsqu’elle était ado, et qui revient plus tard rendre visite à sa mère dans la maison où ce traumatisme a eu lieu.
Étrangement, sa mère et sa sœur n’ont jamais déménagé malgré l’horreur qu’inspire désormais cet endroit.
Je tiens à préciser que je suis rarement surprise par un film, en général je devine le dénouement au bout de 15 minutes, ce qui rend l‘expérience plutôt ennuyeuse.
Mais Ghostland est tout sauf prévisible, et je ne peux que te conseiller de le regarder si ce n’est pas déjà fait.
Mais je ne t’en dirai pas plus et je te conseille de ne pas regarder plus que les 30 premières secondes de la bande-annonce, au risque de te gâcher la surprise.
Le Grand Bain , de Gilles Lellouche
Coucou toi, c’est Elise !
Mon coup de cœur intersidéral de l’année c’est Le Grand Bain !
Tous les sujets abordés me touchent car ils sont pour moi essentiels et pour certains pas si souvent abordés au cinéma. La masculinité, positive comme toxique, le fait de croire en ses rêves…
La famille, les amis, l’image qu’on a de soi-même et à laquelle on s’accroche comme à un rocher. Se débarrasser de nos anciennes aspirations, accepter qu’on évolue, qu’on a le droit de lâcher prise, même si c’est douloureux.
Et trouver de nouveaux projets qui nous portent et les gens qui vont nous soutenir dans cette nouvelle aventure.
Enfin, le casting est incroyable : Virginie Efira et Leïla Bekhti, Philippe Katerine, Mathieu Amlaric, Benoît Poelvoorde, Guillaume Canet, Marina Foïs, Jean-Hugues Anglade…
Le film est une pépite enrobée de chocolat et de douceur, j’aimerais que tous ces gens soient des membres de ma famille.
Le film que je vais regarder, re-regarder, dès que j’aurais besoin d’une grande bouffée d’air frais !
Black Panther de Ryan Coogler
Salut toi, c’est Manu !
Est-ce que les gens sont surpris que Black Panther soit LE film qui m’a le plus marquée en 2021 ? Non, pas du tout !
En bonne nerd, j’attendais ce nouveau Marvel avec impatience après l’apparition du personnage de T’challa dans Captain America : Civil War . Cependant j’attendais aussi ce film pour le symbole qu’il représente.
Un film de cette envergure, mettant en scène un personnage principal noir qui sort des stéréotypes habituels en ses qualités de chef d’État et super-héros ?
Oui, je prends, merci !
Je n’ai pas été déçue par le Wakanda.
Les musiques, les fringues, le fonctionnement tribal de cette société technologiquement avancée, même la langue parlée sont le fruit d’un travail de recherche fou qu’Hollywood prend rarement le temps de faire.
Black Panther , une vraie réussite
Mais le résultat en vaut la peine car le Wakanda réussit à capturer la richesse des cultures africaines et à le transposer dans une société fictive.
Là où les films de super-héros sont souvent archi-manichéens, Black Panther dresse le portrait d’un héros faillible qui doit réparer les erreurs de son père et d’un « méchant » dont la situation provoque la sympathie.
Je n’ai pas encore parlé des personnages féminins non ? Okoye, Nakia, Shuri, la reine Ramonda… Tant de femmes fortes, brillantes et maîtresses de leur destin, que je cherche à émuler.
Ce film a émerveillé la Manu qui a toujours 10 ans et qui se cache en moi et ça c’est tout de même chouette.
Voilà ma belle truite en sucre glace, c’est tout pour cette année ! Et toi, quel(s) film(s) tu as préféré(s) en 2021 ?
