Sendt den 10. februar 2021
Insta historieI flere måneder, hver anden uge, vil du se på Mademoisell portrætter af Instagrammers og Instagrammers, som du måske eller måske ikke kender.
10 personligheder, der ikke nødvendigvis er Instagram-stjerner, men bare enkle mennesker med en overvældende oplevelse med en besked at komme igennem eller originalt indhold at tilbyde.
Hvem er de bag likes og K'er på det sociale netværk ? Hvordan kom de derhen? Hvad er deres budskab?
Jeg vil prøve gennem disse 10 portrætter for at få dig til at opdage det og måske få dig til at følge dem.
Men frem for alt håber jeg at få dig til at ønske dig selv og udtrykke dig frit som dem og dem!
Find de portrætter, der allerede er offentliggjort
- Roro den stærke, nu quadriplegic, taler om glæde, virilitet, kærlighed ...
- Angelo fra @balancetapeur, sårbar UFO fra Instagram
- Oplev @lafillequiadestaches, selvkærhedsforhandler på insta
- Hvordan min krops positive forpligtelse ændrede mit liv
- Hvorfor bryder jeg tabuet med assisteret reproduktion på Instagram
- Sort, immigrant, handicappet ... Jeg havde så mange grunde til at skrue op i mit liv!
- Jeg tatoverer "3D" brystvorter, blander kunst og selvværd på Instagram
- Romain Costa frigør LGBT + -samfundets stemme på Instagram
- Med Make My Lemonade dyrker jeg glæde på Instagram
Hvis du værdsatte disse portrætter og de værdier, der formidles af disse kvinder og mænd på Instagram, vil jeg møde dig på siden No Pressure by Instagram, en overraskelse venter dig!
Svingende. Uafhængig. Engageret.
Efter en halv time tilbragt med Charlotte Husson er det de ord, der kommer til at tænke på. Og jeg fortalte mig selv, at hun kunne have taget mig med overalt, da hendes energi er stærk og kommunikativ!
Charlotte er 33 år gammel, hun er forfatter til den selvbiografiske bog L'Impossible est mon espoir, iværksætter og designer af det engagerede omklædningsrum Mister K.
Hun fortalte mig om sit tumultfulde professionelle liv, hvorfra man ikke kan adskille den prøvelse, hun overvandt: aggressiv æggestokkræft, der satte spørgsmålstegn ved alle hendes livsvalg .
Charlotte Hussons barndom og ungdom
Hvis vi går lidt tilbage, før Charlotte var en iværksætter og drev sit brand på Instagram, var hun stylist.
Mode har ikke altid været indlysende for hende, men hendes kreativitet og hendes opfattelse af skønhed har været der fra starten:
”Jeg tror, jeg altid har haft en følsomhed, jeg har været meget nysgerrig siden jeg var lille, fordi jeg har forældre, der åbnede øjnene meget brede.
Siden jeg var 3 år har min far ført mig gennem alle museerne og ført mig til kirker og moskeer for at lytte til sange for at berige mig så meget som muligt.
Min bedstemor, som jeg elskede, var en utrolig syerske, hun lavede mig sublime kostumer, og jeg tror, jeg havde en meget lille følsomhed over for det smukke . Min mor var også følsom over for alt dette.
Men jeg fortalte mig selv ganske sent, at jeg skulle arbejde på mode.
Da jeg passerede min studentereksamen (som jeg havde gjort på mirakuløs vis) inden for den litterære sektor, gik jeg på jura, fordi jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg ville gøre med mit liv, som mange studerende.
Jeg tegnede allerede meget siden jeg var lille, men da jeg gik på en gymnasium, troede jeg aldrig, at tegning var en reel mulighed.
Det var alligevel sidesporet på det tidspunkt, så jeg turde ikke hoppe lige ind. Men jeg var superbegavet, og en lærer i plastisk kunst fortalte mig en dag, at jeg skulle gå på kunstskolen ...
Det var efter 3 uger i jura, at jeg indså, at det slet ikke var min ting. Jeg fortalte mine forældre, at det ikke var for mig.
At jeg var nødt til at tegne.
Min mor hjalp mig meget med at finde en skole, og et år senere tog jeg et tegnekursus. Min drøm var oprindeligt at være illustratør af børnebøger.
Jeg havde et meget barnligt og meget feminint træk på samme tid: Jeg lavede mange små silhuetter med tøj, fordi jeg var følsom over for materialer og udseende ...
Så en af mine lærere fortalte mig, at styling måske passer mig bedre.
Mens jeg ledte efter skoler, stødte jeg på Studio Berçot, og jeg blev forelsket i instruktøren, der var for strålende, og jeg studerede der. "
Illustrationer af Charlotte
Da Charlotte Husson fandt ud af, at hun havde kræft
Når hendes modestylist-eksamensbevis var i hånden, skar Charlotte tænderne i 4 år med designeren af Heimstone, som assisterende stylist og produktionschef.
Senere blev hun ansat som medarbejder hos Sézane, tidligere Les Composantes, som hun designede den første samling for.
Og det var i denne periode, da hun var 27, at nyheden faldt:
” Jeg blev diagnosticeret den 1. april 2021. Og det var ikke en vittighed .
Jeg havde ondt i maven i 2 år og dårligt i seks måneder, jeg skulle se en gynækolog og en gastroenterolog, og de to passerede pengene.
De fortalte mig, at jeg var lidt af en imaginær patient, at jeg havde ondt i maven, fordi jeg gjorde et stressende job, at jeg bare skulle tage Spasfon, og at det ville blive bedre.
Men i løbet af de to år gik jeg stadig for at se dem meget, og diagnosen faldt, fordi jeg havde en tarmobstruktion den 1. april 2021.
Kirurgen, der opererede mig, så omfanget af skaden: Jeg havde kræft i et hyper avanceret stadium, trin 3C, trin 4 aften, hvis oprindelse var æggestokken, mens jeg troede, at det var var maven.
Min verden faldt naturligvis fra hinanden, men jeg sagde først og fremmest mig selv, at jeg ikke var skør, og at jeg havde noget, efter to år, hvor jeg fik at vide, at jeg ikke havde noget.
Der fik jeg endelig ord om mine lidelser, så jeg blev beroliget, selvom jeg ville have foretrukket at få at vide noget andet.
Når diagnosen var stillet, blev jeg meget godt passet på. Behandlingen varede i 2 år, jeg havde 6 operationer på halvandet år og 36 kemoterapisessioner for at udrydde kræft i æggestokkene.
I løbet af mine 2 års behandling arbejdede jeg freelance for Sézane, men jeg var lidt ude af løkken. Jeg havde et løfte om ansættelse for den dag, hvor jeg fik at vide, at jeg ville være i remission, hvilket jeg håbede på. "
Hvordan Charlotte Husson taklede sin kræft
Når Charlotte fortæller mig om hele sin periode med kamp mod sygdommen, giver hun mig kun det mest positive. Smerten, lidelsen, omvæltningen er der selvfølgelig, men frem for alt de lektioner, hun var i stand til at drage af den .
Hun forklarer, hvordan hun levede denne centrale alder på 27 år med denne kanonkugle, der ændrede alt:
”Det sværeste at tage var at forstå oprindelsen, som er æggestokkene.
Fordi det satte spørgsmålstegn ved mange ting, herunder at være mor - i det mindste "naturligt". Og det var virkelig meget, meget svært at tage.
Bagefter var alt andet meget hårdt. Min verden er kollapset. Jeg var naturligvis bange for at dø, men nu hvor jeg blev taget hånd om af gode læger, stolede jeg på det.
Og derfra sad jeg i en vaskemaskine.
Jeg accepterede protokollerne, selvom jeg undertiden gjorde oprør, fordi jeg har en stærk karakter, men jeg håbede, at det gik så godt som muligt.
Jeg var i et forhold, det vendte mange ting på hovedet, min fyr forblev på det tidspunkt (vi adskilt, men efter sygdommen), han var utroligt støttende i disse to år.
Det er sikkert, at vores par tog et hit, også mit liv med mine venner, selvom jeg prøvede at være som før, og de gjorde alt for at få mig til at føle mig som før .
Jeg var stadig meget ung, 27 er lidt af et vendepunkt, når du virkelig bliver voksen ...
Vi begyndte alle at have vores lejligheder, flere og flere job installeret, fyre eller piger, uanset hvad, men hej, vi byggede vores voksne liv lidt.
Jeg blev pludselig afskåret i mit drev for at opbygge voksenlivet. Det er det sværeste, jeg finder, under alle omstændigheder, da jeg var i remission, var det sværest at acceptere.
De devoir réécrire une page blanche alors que je viens d’avoir deux ans entre parenthèses.
Mais j’ai été hyper soutenue, très très très entourée, aussi bien par ma famille, que par mon mec de l’époque, que par mes amis qui ont été incroyables.
Ça joue beaucoup de ne pas être seule. »
La rémission compliquée de Charlotte Husson
Après deux ans de traitement, Charlotte est en rémission, et c’est cette étape de la maladie qu’elle décrit comme la plus dure qu’elle a vécue.
Ce vide après le combat, il a été source d’angoisse et de dépression, mais aussi la genèse de son nouveau projet :
« Mon projet pro ne s’est pas dessiné tout de suite.
En septembre 2021, une semaine après ma dernière chimio, j’ai recommencé à bosser. Autant te dire que c’était beaucoup trop tôt.
Je n’avais pas anticipé le choc que ça allait être de me retrouver avec une équipe, avec beaucoup de nanas. Beaucoup de nanas enceintes. Qui pour certaines se plaignaient d’être enceintes…
J’étais devenue tellement sauvage, je me suis fait d’une violence beaucoup trop forte, et au bout de trois mois j’ai réalisé que je n’avais pas du tout ma place là où j’étais.
C’est là que l’idée du blog est venue, parce que j’avais besoin de parler de ce que j’avais traversé. En fait, je me suis littéralement effondrée.
Pas pendant la maladie : pendant la maladie, j’étais un vrai bulldozer. Même si j’étais hyper affaiblie et que j’ai eu des périodes très dures physiquement, j’étais dans le combat.
Quand on m’a dit que j’étais en rémission, c’est là que je me suis vraiment effondrée.
C’est ce que j’appelle la catalepsie dans mon bouquin, l’effondrement après l’effort. Le moment où je me dis : et maintenant ? Est-ce que j’ai vraiment envie de cette vie-là ?
Je n’étais plus dans l’urgence, l’immédiateté, maintenant il fallait se projeter dans l’avenir de quelqu’un qui va bien, avec malgré tout une épée de Damoclès au-dessus de la tête parce que j’ai eu un cancer à très mauvais pronostic.
Et c’est là où je me suis dis… Attends, tu t’es battue pour ta vie, tu ne peux pas te laisser abattre maintenant ! Donc il faut que tu construises un projet à toi.
Cette mode, là, ça n’a pas de sens pour toi, tu n’as plus envie d’être salariée, tu n’as plus envie de tout ça.
C’est comme ça que l’idée est venue.
Tout ce cheminement a été hyper vertueux, ça a été une thérapie de soutien de ouf, mais j’ai vraiment mis un an et demi à sortir d’une petite dépression - on peut le dire aujourd’hui. »
La reconstruction de Charlotte Husson, et ses débuts sur Instagram
Reconstruire, c’est ce à quoi s’est attelée Charlotte dès qu’elle en a eu la force, avec pour objectif de donner du sens à ce qu’elle fait.
Son blog, elle l’a appelé Mister K fighting kit , K étant le code clinique pour désigner le cancer. Pour Charlotte, ça a été un exutoire, et une thérapie :
« Ce que j’écrivais sur le blog a trouvé écho chez des gens, en plus je parlais de tout ça avec beaucoup de naturel, sans pathos, en faisant des blagues, de manière très très libre.
Je pense que ce ton désarçonnait, le fait de parler d’une maladie terrible mais avec légèreté, avec la voix de quelqu’un de mon âge… ça a été, je pense, un catalyseur d’énergie de dingue pour des filles jeunes et moins jeunes.
Et le fait de trouver écho, ça a été aussi ma thérapie. »
À travers le blog, Charlotte donne ses astuces pratique bien-être et beauté pour accompagner les personnes malades, et finit par lancer The Fighting Kit , des box beauté pour gens atteints de cancer.
Sa communauté grandit, elle est engagée, mais plus le temps passe, plus elle souffre de ressasser en permanence le cancer et le combat qu’elle a mené contre lui :
« Maintenant, faut transformer le truc. Il faut continuer à donner du sens, mais pas ressasser le cancer toute la journée, ce que le blog et les box me faisaient faire. »
Transformer, faire de sa maladie le point de départ d’un cercle vertueux, c’est en partie Instagram qui a aidé Charlotte à le faire. Instagram a été un outil tremplin, et un moyen d’expression qui lui a permis une sincérité dont elle ne peut plus se passer.
En 2021, elle décide d’arrêter les box The Fighting Kit et de lancer le vestiaire engagé Mister K , qui s’inscrit dans la parfaite continuité du blog, puisque Charlotte en est le dénominateur commun :
« Avec Mister K , on a un engagement qui est au cœur de l’histoire de la marque.
D’abord, on reverse 5% de chaque vente à la recherche contre le cancer à l’hôpital Gustave Roussy, jusqu’ici on a réussi à verser 32 000€.
Notre autre part d’engagement c’est que chacune de nos pièces est brodée d’un mantra pour s’insuffler de la confiance en soi, de la force, se booster, etc.
Et enfin nous avons aussi un engagement du point de vue de notre sourcing et notre traçabilité de marque : 40% de nos productions sont fabriquées dans le cadre de ce qu’on appelle notre engagement zéro gâchis.
C’est-à-dire qu’on rachète des stocks de matière déjà existants, et on fabrique nos vêtements dedans, on ne crée pas de matière.
L’idée c’est de faire avec tout ce qu’on a déjà plutôt que de produire plus.
Le K a aujourd’hui pris tout son sens avec cet engagement pour la recherche contre le cancer, et le Mister aussi parce que notre vestiaire s’inspire beaucoup du vestiaire masculin.
En fait la boucle s’est bouclée sans que ce ne soit réfléchi ! »
Instagram, un outil sincère pour un projet sincère
Rester proche de sa communauté, la solliciter, mais aussi vendre ses pièces Mister K… Instagram permet à Charlotte une véritable transparence :
« Sur Instagram, notre communauté s’est fédérée avec un taux d’engagement très important très vite. On est une micro communauté, mais HYPER engagée.
Aujourd’hui avec le recul, je réalise que 80% de nos ventes sont générées grâce à Instagram. Ce lien qu’on a en direct avec la communauté, c’est hallucinant, il n’y a que sur Instagram que tu peux avoir un truc pareil !
Et autant de bienveillance, autant de participation, j’adore.
Les filles donnent des conseils, partagent leurs photos avec toi, te donnent des exemples de modèles qu’elles aimeraient que tu développes pour elles, etc.
C’est tellement génial.
Instagram est un réseau hyper précieux quand tu es une marque sincère. »
Si Mister K a été pendant longtemps le prolongement de la propre vie de Charlotte, le nouvel objectif qui lui a permis d’avancer après l’épreuve de la maladie, elle se réjouit de voir que de nombreuses femmes s’approprient aujourd’hui ses valeurs :
« Aujourd’hui j’ai pris goût à cette vie d’entrepreneuse, et je pense que c’est aussi très inconsciemment pour noyer ce qui fait mal, parce que j’ai toujours les mêmes séquelles vis-à-vis de la maladie.
Mais maintenant la vie est belle, j’ai un chien qui est extraordinaire et qui m’a beaucoup aidée à me relever, j’ai un nouveau mec avec qui on a des projets, dont des projets d’enfants avec la GPA…
Donc voilà, aujourd’hui les cases de ma vie se remettent en ordre, et je suis hyper fière de la marque qu’on a créée. Je dis « on » parce que maintenant on est deux, j’ai une associée, et une équipe.
Cette marque c’est mon bébé, et aujourd’hui notre bébé, mais au départ j’ai mis toute mon énergie dedans, c’était ma manière de ne pas penser.
J’y ai aussi mis toute ma colère, mais pour le meilleur, finalement.
Ce que je trouve trop mignon, c’est quand je vois les filles de l’équipe qui récemment sont allées filmer à Gustave Roussy l’équipe qui s’occupe des dons… J’ai senti que même ça ça m’échappait.
C’est elles maintenant qui reprennent ce flambeau de fierté et de se dire, putain, avec la vente de nos fringues on fait du bien !
Ce n’est plus que mon histoire maintenant, c’est elles qui se la sont appropriée.
Aujourd’hui ça touche même des filles qui ne sont pas concernées par la maladie, et c’est ça que je trouve très beau dans tout ce qu’on construit maintenant. »
Charlotte m’a donné une jolie leçon de vie, et si tu veux suivre son engagement personnel de plus près et la soutenir, rendez-vous sur les comptes Instagram @misterk et @charlotte_husson !
