Der er bøger, der omslutter dig i en så speciel atmosfære, at når du lukker dem, har du det indtryk, at de følger dig.
Dette er tilfældet med romanen Uadskillelig af Sarah Crossan, udgivet af Rageot-udgaverne og oversat af Clémentine Beauvais.
Uadskillelig, en roman om to siamesiske søstre
Uadskillelig fortæller historien om søstrene Tippi og Grace, som er siamesere.
To personligheder deler den samme krop i en fusional medvirken begrænset af naturen, men som synes at udgøre mere et problem for de andre end for søstrene, som ikke forestiller sig og ikke ønsker at livet skulle være ellers.
Men Tippi og Graces familie er i økonomiske problemer. Pigerne tvinges derefter til at opgive deres private lektioner og gå tilbage i skole ... for første gang.
At være siamesere i nutidens samfund
Tippi og Grace skal konfrontere hinanden, undertiden nysgerrige, undertiden væmmede, under alle omstændigheder meget nærværende og insisterende.
Og alt dette lever vi i den mest intense intimidering, da det er Grace, der i første person fortæller os sit daglige liv - deres daglige liv.
Deres liv styrer også deres forældres liv i uro, at deres lillesøster, som ikke kan modtage al den opmærksomhed, hun fortjener, og Yasmeen og Jon, deres venner i gymnasiet, også udelukket. af samfundet.
Hvis dette panorama tegner et dystert billede, er der ingen tvivl i denne roman om at blive svigtet for alt det!
Uadskillelig fortæller flere historier i samme plot, og de er frem for alt kærlighedshistorier: mellem to søstre inden for en svækket, men tæt sammensvejet familie, mellem afviste marginaliserede mennesker og mellem to unge mennesker, der ikke er begunstiget af samfundets koder. ikke.
En atypisk historie, der resonerer i sig selv
Uadskillelig er en roman, der kommer ud af hans komfortzone som læser: det er et atypisk og fængslende tema, som for siamesiske søstre , der trækker os ind i en næsten voyeuristisk fascination.
Ved introspektionen, der gennemføres på siderne, er vi tættere på tanker, glæder, sorger, lettelser og irritationer fra Grace, enhver ung kvindes.
Dette er talentet i denne roman: Grace og Tippis daglige liv bliver mindre og mindre ekstraordinær, du føler dig mindre lærerig i at læse den, og du formår lettere at identificere dig med det, de går igennem.
At læse denne roman er en speciel, menneskeligt stærk oplevelse!
Desuden sigter den ikke på nogen måde at bevare os i vores følelser og leverer dens virkelighed, selv når den er voldelig, rå. Dette er hvad vi kan bebrejde denne bog for manglende subtilitet i dens plot, som nogle gange kræver store træsko for at fortsætte sin historie.
Følsom skrivning så tæt som muligt på følelser
Romanen er skrevet i frie vers, og ordene flyder som en lille strøm. Hvis formen ikke har stor indflydelse på indholdet (i modsætning til den utrolige roman Songe à la Douce, hvis forfatter er oversætteren af Uadskillelig), tillader den en flydende aflæsning og en ufiltreret strøm af udtryk for følelser.
Arbejdet kommer til at lege med vores følelser, undertiden sætter vores nerver på spidsen, og det er meget tilfredsstillende at sige, at et par ord skrevet på papir formår at få os til at føle så meget.
Vi fremgår af denne læsning måske mere det samme, lidt snoet, men med et ubestrideligt ønske om at leve og acceptere sig selv.
